Vilkår for Julehjælpen.dk

Hvem er Julehjælpen.dk

Julehjælpen.dk er en 100 % frivillig non-profit organisation.

Vores vision: Vi vil med Julehjælpen.dk hjælpe værdigt trængende børnefamilier med at sikre, at de får en god jul.

Vores mission: Julehjælpen.dk formidler med stor glæde kontakt mellem donorer og værdigt trængende børnefamilier i hele Danmark. Dette sker via Julehjælpen.dk’s aktive og glade frivillige, der gør alt, hvad de kan for at give alle en god jul. Donorer opleve selv glæden ved at give til andre.


At søge donationer hos Julehjælpen.dk

Julehjælpen.dk hjælper børnefamilier med børn op til og med 17 år. Der kan søges julehjælp en gang pr. hustand pr. år. Julehjælpen.dk kan ikke garantere, at der er donationer til alle.

Hvis ansøgere bliver afvist, er det ikke muligt at få begrundelse for denne beslutning. Det er ene og alene Julehjælpen.dk, der vurderer og beslutter, hvem der kan få julehjælp.

Når ansøger er blevet godkendt til julehjælp, hos Julehjælpen.dk, får ansøger adgang til gaveportalen. I denne kan ansøger søge om donationer, som passer til familien. Julehjælpen.dks frivillige afgør, om donationen kan godkendes til ansøgeren. Dette afhænger af familiens sammensætning, f.eks. kan en familie med teenagere ikke søge om babytøj. Det afhænger også af hvilke donationer, der tidligere er blevet givet til familien. Julehjælpen.dk forsøger at fordele donationer så ligeligt og retfærdigt som muligt. Det er ALTID giver, der bestemmer hvordan en donation kommer fra giver til ansøger. Dette er altid defineret i gaveportalen og skal altid respekteres.


Formidling af kontaktinformationer

Julehjælpen.dk formidler kontakt mellem giver og ansøger. Når ansøger har ansøgt om en donation, og denne er blevet godkendt af Julehjælpen.dk’s frivillige, sendes ansøgers kontaktinformationer videre til giver. Giver kontakter derefter ansøger for at aftale levering/forsendelse/afhentning af donation.


Mødet mellem giver og ansøger

Julehjælpen.dk lever af donationer fra private rundt om i hele landet. Derfor er det vigtigt, at de får en god oplevelse. Vi opfordrer derfor alle modtagere til at bidrage til den positive oplevelse, således at giver har lyst til at hjælpe igen næste år.

Læs privatlivspolitik (PDF)